Dag 13: Lac de sainte croix

Efter den sene ankomst fredag aften, sov vi heldigvis længe lørdag og stod op til en strand og sø der hurtigt blev fyldt op med mennesker i løbet af formiddagen. Vi havde dog sikret os den allerbedste plads, og der blev aldrig fyldt på vores del af stranden. Aviaya, Oliva og Stine gjorde hurtigt klar til at komme afsted på en sejltur ind i Verdon kløften på vandcykel.

Søen er opdæmmet og ender i en kløft hvor man kan sejle et par kilometer ind i med stejle klipper på begge sider, små grotter og et enkelt vandfald. 

Mens de andre sejlede, hyggede Eli og Kalle sig i skyggen under markisen og på stranden, inden Eli sov til middag og vasketøj blev klaret.

Da vandcyklen var afleveret tilbage kørte Kalle på mountainbike op i bjergene,  mens pigerne legede på stranden og I vandet. 

Cykelturen blev til 600 højdemeter ad smalle og stenede trailrunningruter. Jeg forstår nu hvorfor de fleste hernede er gået over til er gået over til e-mountainbikes. Det er ret anstrengende at køre en time op ad stejle bjerge i sol i 32 graders varme. Til gengæld er nedturen helt superb, men noget hurtigere overstået. 

Da vi atter var samlet igen, badede vi en masse og så, tog vi alle cyklerne og cyklede de ca. 5 km, primært op ad bakke til byen Les Salles. Det var en hård tur, men det lykkedes til sidst, endda med en spurt op ad en 12% stigning af Oliva hvor hun overhalede alle (hun gik dog helt kold på den næste serpentinervej).

Vi spiste aftensmad på en lokal restaurant, klassisk fransk, og fint, især til prisen. Eli var meget træt så Kalle drønede hjem med hende og fik hende i seng, mens Stine og pigerne tog det roligere hele vejen ned ad bakke hjem. Så skønt at cykle langs en fredfyldt vej, ned ad bakke i det svindende lyserøde lys, med to trætte og glade piger. Aviaya sagde at det var feriens bedste dag indtil videre, og vi er helt enige.