Dag 14: Lac du ste croix igen

 Vi beslutte hurtigt i går at vi ville blive en dag og nat mere her på søbredden. Kalle ville også gerne se kløften, og her er så skønt at bade og nyde varmen. 

Feriens bedste dag, blev desværre forpurre lidt af nogle unge der spillede høj musik til kl 5 om natten. Ungerne opdagede det heldigvis ikke, og de voksne tog ørepropper i, så gik det. Til morgen fik vi croissanter, der hernede koster 1€, det kunne vi lære noget af i DK. Efter maden lejede Kalle og de store piger en kajak og drog ind i kløften, mens Stine og Eli plaskede i vandet og legede med dyr. Det er jo søndag i dag, så det var endnu en dag med stort fremmøde på stranden, vi forventer at I morgen bliver en del mere stille. 

Da Kalle, Avi og Oliva kom retur spise vi frokost og mens Eli sov, og Stine blundede i hængekøjen, legede de andre I vandet. Da Eli vågnede gik vi op og spiste is, og hjem for ad bade igen alle sammen. 

Til middag var det Kalles tur til at trylle og vi fik ris med flødestuvet tomat og courgetter, hertil agurk og ferskner. 

Maden vi selv tilbereder er meget simpel, og mest uden kød, baseret på lokale grøntsager og kulhydrat. 

Efter et aftenbad læser pigerne nu godnathistorie for Kalle, og Stine nyder at lytte til frøernes kvækken,  fuglenes pippen, og vandets vuggen. 

I morgen kører vi mod Toulon eller Nice hvorfra vi vil sejle til Korsika om natten. Vi glæder os meget til at se Korsika. 




Kommentarer