Dag 18: op i bjergene

 Da vi vågnede til morgen ville de store piger straks bade, så de nåede er kort dyp inden vi andre kom ud ad sengen. Vi købte morgenmad og lavede kaffe, som vi nød i skyggen, det var allerede virkelig varmt. Vi har fundet en campingplads lidt oppe i bjergene ved en flod der skulle være god at bade i, så nu er det på tide også at se det indre  Korsika. Vi stoppede dog lige i en lille by for at købe ind, her var en skøn bager hvor vi fik kaffe og kage. Vi kørte op i bjergene, denne gang af en fin vej. Eli faldt I søvn næste med det samme, og sov videre da vi ankom i klapvognen, mens vi prøvede at bade i floden,  det er et sandt paradis, klart vand ned et grønt skær, og både steder hvor pigerne kan bunde, klipper man kan hoppe fra og en vandfald. Temperaturen er ca 22 grader. Pigerne havde det helt fantastisk, og det havde vi andre også. Da Eli vågnede fik hun svæmmevinger på, og nu kan den lille vandhund svømme selv. Vingerne holder hende oppe og så sparker hun lystigt med benene, mens hun griner over hele hovedet. Oliva fik lært at springe fra klipper og fik en ny ven, en tysk pige der hedder Ella  de to legede en times tid. Her er virkelig mange tyskere, især på denne plads. 

Vi lavede mad, satte lejr op og hørte landskamp, og efter middag bestående af melonsalat, nye kartofler og korsikanske pølser, tog vi et aftenbad og så i seng. 

Nu sover pigerne sødt alle tre, og pladsen er ved at være stille mens vi nyder en øl og slapper af. Det er virkelig en fed måde at rejse på med denne bil!!! Og vi har heldigvis mange dage og oplevelser til gode!



Kommentarer