Dag 2: Wildpark og Autobahn

Dag 2 på vores eventyr startede heldigvis først kl 8, og efter en dejlig morgenmad, røræg og smørmadder, pakkede vi bilen sammen (samlet tid 90 min - ret godt udgangspunkt). Så begav vi os på tur i Lüneburger Wildpark, man skal da være et skatn hvis man ikke skal ind i parken når man sover lige udenfor. Parken var næsten affolket, og bød på skøn natur og diverse hovdyr i alle afskygninger. Udover det kunne de også prale af en doven tiger, en lidt mere vågn bjørn, og en meget mere aktiv sneleopard. 

Der var også en skøn legeplads, og rene træk og slip toiletter. Vi sluttede formiddagen af med currywurst og pommes, og så var det tid til endnu et stræk på autobahn. Vi nåede ned til syd for Hannover var issulten for stor, og vi skulle forbi en outdoor butik efter campingstole til pigerne, og en bedre opvaskebalje. 

Næste stræk på autobahn blev erstattet af en omkørsel gennem det tyske landskab og små byer, da der var kø og google forslog en genvej. Det var dejlig at kunne rulle vinduet ned og cruise ad de smukke sleer med udsigt til de gule rapsmarker og bjergene i Harzen. 

Vi har slået lejr på natten på en lille p-plads uden for Göttingen, i det smukkeste landskab og med fuglekvidder i ørene. Idag putter Kalle pigerne, de skal vist lige vænne sig til at sove i telt. Solen er gået ned og himlen er alle nuancer af pink. Det er sgu livet det her! 







Kommentarer