Dag 23: Bonifacio

 Vi sagde farvel til æslerne, hestene og de andre dyr på gården samt cirkusklovnen og hendes børn, og kørte sydpå ved 11 tiden. Vi kørte igennem et område, som mindede meget om mange områder vi kørte igennem i Cuba. Bløde bjerge med lav bevoksning og små brune bygninger langs vejen. Vejene var dog meget mere befærdede og uden de store huller.

Efter ca. en time kom vi til byen Bonifacio på den sydligste del af Korsika. Vi kørte først op til den gamle del af byen som ligger på en høj klippe ude i en fjord yderligere omgivet af høje bymure. Folkevognen kunne heldigvis godt komme op af de stejle smalle veje i 1. gear. Da vi kom op stod en p-vagt bare og rystede på hovedet. Ingen parkering, og byen var fuld af franske turister.

Vi kørte ned igen, og fandt at alle parkeringspladser var fyldte. I stedet kørte vi lidt ud ad en vej ud mod udkanten og fandt en gratis p-plads ved en beboelsejendom. Så gik vi igennem havnen med turistboder og restauranter og op ad de meget stejle fortov op til bymuren, og igennem byporten med en fantastisk udsigt til de stejle klippeskrænter, skær og helt til Sardinien, som stod meget tydelig i det gode vejr. Oliva var tæt på at give op af varme, men indenfor bymuren var der heldigvis skygge i de meget smalle gader. Biler var der heller ikke da gaderne var alt for smalle til andet end en specialdesignet skraldebil.

Der var dog turister, spisesteder og turist butikker alle steder. Vi fandt et lille sted at spise frokost lige ved den centrale kirke i byen. Eli spiste en hel stor pandekage med ost og skinke, og styrtede så rundt foran kirken.

Bagefter gik vi rundt og kiggede i de små gader. Det er virkelig en hyggelig by, specielt når man bevægede sig væk fra de mest turistede gader og fandt de stille gader hvor almindelige mennesker boede med kun 2 meter over til lejligheden på den anden side af vejen. Det var som at gå rundt i en middelalderfilm, eller som Kings Landing i Game og Thrones. Også med den gode udsigt ud over havet. 

Vi spiste virkelig lækker sorbet is, omend meget dyr, og fandt til sidst skolen i et gammelt vagttårn og en rigtig fin legeplads.

Ved 17 tiden var vi trætte i benene, og gik af smalle stejle trapper ned fra klippen og gik langs med molen hvor de kæmpe maltesisk indregistrerede yachts lå. Vanvittigt så mange og store der var. 

Efter en cola/orangina for at holde modet oppe, fandt vi bilen igen og kørte til en campingplads lidt uden for byen i et naturreservat. Pladsen er meget stor, men ikke så besøgt, og der var pool, hvor vi badede helt til kl. 20. Det var super dejligt. Heldigvis er den også ret billig. Vi spiste baguette med lækkert pålæg til aften, og efter at have gået armgang på legepladsen var det tid til at putte ungerne.