Dag 53: Rutsker

 Vi vågnede op i Tingsted, og Oliva for ud af soveposen for at komme ind og vække farfar så de kunne gå på sommerfuglejagt med net.

Hele formiddagen løb alle tre piger frit rundt på grunden og legede, så de voksne kunne få vasket tøj, vasket op og ryddet op og ud i bilen.

Efter en lækker frokost med rugbrød (det har været savnet) i skyggen, sagde vi igen farvel til farmor og farfar og kørte mod Rutsker. 

Oliva og Aviaya løb straks ned til Albert og Kaja, mens Stine og Kalle hilste på de nye ejere af vores sommerhus. Det virker heldigvis til at vi har solgt til de helt rigtige mennesker. Det er to søstre, som er opvokset i Vang og gået i skole i Rutsker, som har købt huset. De bor til hverdag i København. De var helt forelsket i huset og var klar til at videreføre det med de samme principper som vi har brugt. 

Da vi havde taget de sidste af vores ting fra huset, sagde vi farvel til det hus det get godt os så mange skønne dage, og alt det arbejde der følger med. Det var både en lettelse og sørgmodigt. 

Vi kørte derefter på Sandkås strand med Albert, Kaja, Victor og Marie.

Der var flere mennesker på stranden end nogensinde, og vi var lige ved at køre igen, men det var lykkedes at finde en p plads, og vi længedes efter et bad I Østersøen. 

Vi var på stranden et par timer, så handlede vi ind i Allinge og kørte tilbage til Rutsker hvor vi holdt grillfest med vores nu gamle naboer. Børnene legede selvfølgelig hele aftenen.




Kommentarer