Dag 56: Snogebæk og Sorthat Odde

Det var en meget varm og urolig nat. Vi måtte sove for åben dør for at holde temperaturen nede, og det var endnu værre for Eli som fik feber i løbet af natten. Vi sov dog heldigvis længe og fik et morgenbad i Østersøen. Det var skønt! Formiddagen brugte vi på stranden og på at klatre i træer. Kalle satte et klatreereb i et højt træ, og så kunne de stoee piger klatre op og blive firet ned. 

Omkring middag kørte vi til Snogebæk og købte fisk på røgeriet. Stine og Eli tog sig en lur på øverste etage. Imens spiste vi fisk og legede på stranden, gik ud og kiggede på havnen og til sidst til Snogebæk sandstrand hvor vi badede i  bølgerne der skyllede ind med den kraftige østenvind. Avi mødte en dreng, lidt ældre end hende, som kunne udfordre hende i vandhundethed, så de legede i lang tid i bølgerne. 

Da Eli og Stine var vågnet spiste vi en lækker lokal is og kørte så via Nexø, hvor vi handlede ind, til Svenskehavn. Det blæste dog så meget at det ikke var muligt at bade fra klipperne, og vi besluttede derfor qt sove et andet dejligt sted. Så vi sagde hej til gederne og kørte til Bornholms vestkyst igen. 

Vi kørte til Sorthat Odde, hvor vandet var blikstille og helt klart. Her badede vi igen inden vi lavede aftensmad på stranden. Farmor og farfar kom og spiste med, og så badede de store piger igen i den døende sol. Da solen næsten var nede kørte vi de 100 meter ud til kultippen, hvor vi nu holder med en fantastisk udsigt ud over vandet.









Kommentarer