Dag 29. Rejse til Levorno
Vi vågnede tidligere end normalt (7.30) og spiste morgenmad og pakkede hurtigt sammen, og var allerede ude af pladsen kl. 9. Vi kørte først ned til apoteket i Corte for at blive testet for covid 19. Det kunne vi dog ikke blive før kl. 13, og vi kørte derfor afsted mod Bastia med det samme. Vi kørte igen igennem bjerge, og kom tæt forbi Korsikas højeste bjerg Monte Cinto på 2800 meter. Det var et meget skarpt bjerg med meget stejle bare klippesider. Eli sov undervejs, og da vi nærmede os Bastia stoppede vi ind på et apotek. Der kunne vi alle blive testet efter lidt ventetid. Det skulle dog vise sig ikke at være nødvendigt, da vi ikke blev tjekket til færgen eller da vi ankom til Italien. Vi kørte derefter ned til havnen, og blev først afvist da færgen ikke var kommet endnu. Så vi fandt en lille cafe og spiste en is med to kugler hver. De store piger fik også handlet lidt flere souvenirs. Vi havde fået at vide at vi skulle være ved færgen mindst 2 timer før, men nu...